Fotograf: KL presse

Forstå kommuneaftalen på tre minutter

KL og regeringen indgik i går en aftale om de økonomiske rammer for kommunerne i 2018. Få et hurtigt overblik over aftalen her.

Aftalen indgås mellem Finansministeren og Kommunernes Landsforening og fastsætter rammerne for kommunernes økonomi i 2018.

Servicerammen:

Fastsætter hvor mange penge kommunerne maksimalt må bruge på service – og det vil groft taget sige alt undtagen overførselsindkomster. Servicereammen er i år endt på 246 mia. kr. Sammenlignet med 2017 er det en vækst på 300 mio. kr., når man ser bort fra en regulering på cirka 2 pct., som skyldes pris- og lønregulering.

 Overførselsindkomster:

Her aftales det, hvor mange penge, som regeringen og kommunerne forventer, at kommunerne skal udbetale i overførselsindkomster i 2017. Det aftalte skøn er vigtigt, fordi kommunerne får statsrefusion og dermed styrer aftalten om de forventde udgifter til overførsler, hvor store aconto betalinger, som kommunerne skal have.

Der er i 2017 regnet med samlede kommunale udgifter til overførsler på 71,8 mia. kr 2018, hvilket stort set er uændret fra i år, når man tager højde for en foventet regulering på to pct. af overførselsindkomsterne.

 Midtvejsregulering:

Hvis overførselsindkomsterne viser siger at stige mere eller mindre end forventet, eller den faktiske udvikling i priser og lønninger viser sig at være anderledes end forventet, så kan begge parter kræve en midtvejsregulering ved det kommende års økonomiforhandlinger. I år krævede regeringen således, at kommunerne skulle betale 1,9 mia. kr. tilbage af 2017-budgetterne, men det fik KL forhandlet væk.

 Effektiviserings- og moderniseringspuljen:

Som afløser for det forhadte omprioriteringsbidrag (som aldrig blev indført) aftalte KL og regeringen sidste år, at der hvert år skal findes besparelser på 1 mia. kr. på kommunernes budgetter fra effektivitet og moderniseringer. Udgangspunktet er, at kommunerne må beholde den halve milliard, mens den anden milliard skal bruges til bedre velfærd bredt i den offentlige sektor.

I år lykkedes det KL at få hele milliarden ført tilbage til kommunerne til øget borgernær velfærd med særlig fokus på de ældre. Men den milliard kommer altså fra kommunernes egne budgetter.

 Anlægsbudget:

Kommunerne må næste år bruge 17 mia. kr. på anlæg. Det er 0,7 mia. kr. mere end i år, men heraf er cirka 408 mio. kr. pris- og lønregulering. Dermed er der en realvækst i anlægsbudgettet på cirka 300 mio. kr. svarende til cirka 1,8 pct.

 Lavere skatter:

Aftalen indeholder en pulje på 450 mio. kr., som gives i tilskud til kommuner, som sætter skatten ned. Samlet er målet kommunale skattenedsættelser på 250 mio. kr., og det svarer i store tal til at de kommunale skatter falder med cirka 0,1 pct. Det betyder, at de kommunale udskrivningsprocenter i gennemsnit vil falde med cirka 0,025 pct. – svarende til en fyrretyvende del af en pct.

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.