Mogens Gade, Borgmester i Jammerbugt Kommune

Fotograf: Jammerbugt Kommune

Ulighederne er tydelige

11 nordjyske kommuner kræver ny dagsorden om ensartede finansieringsvilkår i udligningsdebatten. Se deres sammenligning af udgiftsniveauerne i provinsen og i hovedstaden her.

Når man kigger ud over det kommunale landkort, så kan man glæde sig over den store spredning i de kommunale servicetilbud, så de er tilpasset netop de behov, der gør sig gældende hos kommunens borgere.

Nogle kommuner har en aldrende befolkning, og derfor vægtes tilbuddene på ældreområdet og det nære sundhedsvæsen højt. Andre kommuner er erhvervskommuner, hvor de tilbud og rammer, kommunen stiller til rådighed for virksomhederne er særlig vigtige, mens andre igen er tilflytterkommuner, hvor udbygning af dagtilbud og skole er i fokus. Og sådan har vi i alle kommunerne vort særpræg.

Men ser man nærmere på det, så viser det sig, at de betingelser, vi har at drive kommuner under, er meget forskellige fra landsdel til landsdel – og fra hovedstadsområde til provins. En række kommuner har således økonomiske muligheder, der gør, at de på alle parametre har mulighed for at yde deres borgere en bedre service end flertallet af kommuner.

 Sammenligning af udgiftsniveauerne i provins og hovedstad  

Den markante forskel i kommunernes formåen giver sig udtryk i meget forskellige serviceniveauer landsdelene imellem. I de 11 nordjyske kommuner har vi markante holdninger til disse skævheder. I tabellen nedenfor har vi lavet en helt overordnet sammenligning af udgiftsniveauerne i hovedstadskommunerne og provinskommunerne for at dokumentere disse skævheder.

Nøgletallene viser, at på de brede velfærdsområder har provinskommunerne et udgiftsniveau, der ligger væsentligt under hovedstadskommunerne. Ses der på de sociale forhold, er der ikke store forskelle i udgifterne til børn og unge med særlige behov samt voksne handicappede. Forsørgelsesudgifterne er derimod væsentligt lavere i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne.

Det høje serviceniveau i provinskommunerne består altså i, at kommunerne har høje udgifter til lovreguleret forsørgelse – herunder særligt førtidspension. Omvendt fremstår hovedstadskommunerne med et væsentligt højere serviceniveau indenfor de brede velfærdsområder.

Gælden er væsentligt højere i provinskommunerne, mens hovedstadskommunerne samtidigt har en likviditet, der er knap dobbelt så høj som provinskommunerne. Trods lavere gæld og højere likviditet, er det hovedstadskommunerne, der har det højeste anlægsniveau.

 Ny dagsorden om ensartede finansieringsvilkår

Disse åbenlyse skævheder i muligheder og serviceniveauer førte til, at vi 11 nordjyske kommuner på KL ́s delegeretmøde den 16. marts 2017 rejste debatten i KL-regi. Delegeretmødet anbefalede regeringen, at igangsætte et analysearbejde for at afdække om det nuværende udlignings- og finansieringssystem lever op til dets formål om at sikre kommunerne nogenlunde ensartede økonomiske vilkår.

For os handler det ikke om teknik, kriterier og parametre i udligningssystemet. Det må komme i anden runde, når regering og Folketing på grundlag af analyserne træffer beslutning om systemets fremtidige indretning. Baggrunden er oplevelsen af, at en række strukturelle tendenser på tværs af landet i form af befolkningsmæssige, beskæftigelsesmæssige og erhvervsmæssige forskydninger m.v. giver anledning til store forskelle i kommunernes økonomiske og generelle rammevilkår.

For de 11 nordjyske kommuner handler det om at sætte en dagsorden, der kan sikre nogenlunde ensartede finansieringsvilkår og dermed medvirke til at skabe et Danmark i bedre balance. Det kræver et udligningssystem, der tager fat i og kan balancere nogle af de aktuelle ubalancer. Vi skal i kommunerne have mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau på velfærdsområderne – naturligvis afhængig af prioriteringen i den enkelte kommunalbestyrelse om den ønskede sammenhæng mellem skat og service.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.