Debat: Østjyske kommuner fremlægger nye data i udligningsdebat

De seks østjyske kommuner efterlyser mere saglighed, som svar på debatindllæg her på DK-Økonomi fra Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, og de 34 hovedstadskommuner.

I DK-økonomi den 12. juni 2017 har Steen Christiansen fra Albertslund Kommune et indlæg under overskriften ”Situationen i hovedstaden: Mest skat – mindst service”. I stedet for en detaljeret argumentation mod  Steen Christiansens påstande fristes vi til blot at sige ”Ønskesituationen i udligningsdebatten: Mere saglighed – mindre blindfægtning”. Men saglighed kræver veldokumenteret argumentation, så det vil vi gerne give:

 Steen Christiansen skriver, at der med 11,8 mia. kr. i 2017 overføres 5 mia. kr. mere til provinsen end i 2007. Det er såmænd rigtig nok, men Steen Christiansen glemmer at fortælle, at det primært skyldes, at den grundlæggende forskel i kommunernes økonomi er steget siden 2007. Og derfor udlignes der mere uden, at der dermed er blevet mere lighed.

Den stigning mener Steen Christiansen er for meget, hvis man vil undgå overudligning og fortsat økonomiske incitamenter i landets kommuner.

 Giver hovedstadsudligningen incitamentsproblemer?

Det giver anledning til at spørge Steen Christiansen, om der er incitamentsproblemer i de hovedstadskommuner, som modtager mest i udligning. Blandt de 10 hovedstadskommuner, som har været modtagere af udligning i samme periode, herunder Albertslund Kommune, er udligningseffekten vokset med 83 %.

Eksemplet viser, hvor uhensigtsmæssigt det er at gøre debatten om udligning til et spørgsmål for eller imod kommunerne i hovedstadsområdet, og det giver et forkert indtryk af de faktiske forhold.

Hovedstaden har lavere beskatningsniveauer 

Steen Christiansen skriver også, at skattetrykket er højere i hovedstadsområdet og henviser til kommunalstatistiske meddelelser.

Men her må vi også bede om mere saglighed. For ordet skattetryk anvendes om opkrævede skatter på nationalt niveau sat i forhold til bruttonationalproduktet. Det giver ikke mening, at bruge dette udtryk i den kommunale verden. Her taler man i stedet om beskatningsniveauet, som er de kommunale skatter (indkomstskat og grundskyld) sat i forhold til beskatningsgrundlaget herfor.

Her viser de kommunalstatistiske meddelelser, at hovedstadskommunerne på nær enkelte undtagelser i virkeligheden har et lavere beskatningsniveau end provinskommunerne. Altså det stik modsatte af Steen Christiansens påstand.

 

Figur 1 Budgetteret beskatningsniveau 2017 i de 98 kommuner

 

Beskatningsgrundlaget er 212.457 kr. pr. indbygger i hovedstadsområdet og 168.693 kr. pr. indbygger i provinsen. Det højere beskatningsgrundlag muliggør det lavere beskatningsniveau. Alligevel er skatteindtægterne i hovedstadsområdet samlet set 20 pct. højere end i provinsen.

Højere indkomst giver højere skatter

Påstanden om højere skattetryk i hovedstadsområdet bygger således kun på, at borgerne i hovedstadsområdet betaler mere i skat pr. indbygger. Og det er selvfølgelig korrekt, idet indtjeningen er langt højere, men det har intet med skattetryk at gøre.

Hvis det argument i øvrigt skulle følges, skulle Albertslund Kommune afgive en betydelig del af sin udligning. Det statsgaranterede beskatningsgrundlag i 2017 på 171.716 kr. pr. indbygger i Albertslund Kommuner er nemlig lavere end landsgennemsnittet, men dog højere end i provinsen.

Albertslund modtager derfor godt 4.000 kr. pr. indbygger ekstra i den generelle udligning som følge af det lavere beskatningsgrundlag. De penge betales især af den kreds af hovedstadskommuner, som har højere beskatningsgrundlag. Faktisk modtager Albertslund 86 mio.kr. i hovedstadsudligning ud af i alt 113 mio. udligningskroner som følge af forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Kalundborg Kommune har et tilsvarende beskatningsgrundlag, men modtager kun 2.100 kr. pr. indbygger i udligning som følge heraf. Er det rimeligt?

Serviceudgifterne er højere i hovedstaden 

Steen Christiansen mener samtidig, at kommunerne i hovedstadsområdet leverer en lavere kommunal service. Vi tror, at mange hovedstadskommuner leverer en glimrende service over for deres borgere. I hvert fald er det økonomiske grundlag til stede for det, og det fremgår da også af de kommunale regnskaber, at serviceudgifterne pr. borger er langt højere i de fleste hovedstadskommuner end i resten af landet.

Steen Christiansensen har til gengæld ret i, at nogle hovedstadskommuner må opkræve en højere skat for at kunne levere en gennemsnitlig service.

Der er nemlig 20 hovedstadskommuner, som bidrager urimeligt til udligningssystemet, men pengene går til 14 andre hovedstadskommuner, herunder Albertslund Kommune.

De 14 hovedstadskommuner modtager faktisk hele 5,2 mia. kr. i udligning uden baggrund i reelle udgiftsbehov.

6,2 mia. ender i forkerte kasser

Da udligningen er et nulsumsspil skal pengene trækkes fra andre kommuner. Det sker ved en undervurdering af de reelle udgiftsbehov i de 20 hovedstadskommuner, som herved mister 1,6 mia. kr. og i 52 provinskommuner, som mister 5,0 mia. kr. I de sidste 12 provinskommuner er de reelle udgiftsbehov til gengæld overvurderet. I alt 6,2 mia. udligningskroner havner faktisk i de forkerte kommunekasser. Det er mange penge!  

 Ud over konsekvenserne for en masse borgere, så betyder dette, at Folketinget ikke får den udligning, som forventes og som fremgår af formålet med udligningen, nemlig at give kommunerne nogenlunde samme økonomiske mulighed for at yde en gennemsnitlig service over for borgerne til et gennemsnitligt beskatningsniveau.

 I det store arbejde med at tilpasse den kommunale udligning, som venter Folketinget, opfordrer vi derfor til saglighed og faktuel viden. Kun derigennem opnår vi en mere rimelig udligning.

 

Dette indlæg er skrevet på vegne af borgmestrene i samarbejdet RimeligUdligning.nu;

Claus Wistoft, Syddjurs

Jørgen Gaarde, Skanderborg

Kirsten Terkilsen, Hedensted

Nils Borring, Favrskov

Steen Vindum, Silkeborg

Uffe Jensen, Odder

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.