Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil opsige lån til almennyttige boliger for 180 mia. kr. hos realkreditten og istedet give statslån til formålet.

Fotograf: Jens Dresling/POLFOTO/Arkiv

Staten vil spare milliardbeløb på at omlægge lån i almene boliger

Lejerne får ikke en krone af besparelse ved nye statslån i almennyttige boliger. Statens råderum til skattelettelser eller nye udgifter udvides dermed.

Regeringen vil spare et beløb på omkring en mia. kr. om året ved at erstattet de nuværende realkreditlån i de almene boliger med statslån. Besparelsen vil ifølge Boligministeriet medføre besparelser på op til 1,2 pct. af de cirka 180 mia. kr., som de almennyttige boliger i dag skylder realkreditselskaberne.

Besparelsen opstår, fordi boligselskaberne ifølge BL i dag betaler 0,27 pct. i bidrag af hovedstolen på trods af, at sektoren ikke har haft nævneværdige tab i 50 år.

Den årlige besaprelse, som på sigt formentligt ligger omkring én mia. kr. tilfalder staten, fordi lejerne betaler en fast pct. af lånet, og så betaler staten resten af udgiften i såkaldt ydelsesstøtte. Når lånene bliver billigere vil staten derfor spare penge.

- Omlægningen til statslån vil give staten en besparelse og samtidig tydeliggøre statens forpligtelser i forhold til finansieringen af den almene boligsektor, siger Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Forslaget bliver en del af et kommende forslag til ændring af almenboligloven, som fremsættes i Folketinget til efteråret. 

Lejerne får ikke andel i besparelsen

Selv om det i fremtiden bliver omkring en mia. kr. billigere at drive de almennyttige boliger, så vil lejerne ikke få andel i besparelsen i form af lavere husleje, og dermed vil kommunerne heller ikke spare penge på grund af lavere boligsikring og boligydelse.

Ministeren fastslår i pressemeddelelsen, at ”reglerne for beboernes husleje er uændrede, og beboerbetalingen på lånet er fortsat uafhængig af finansieringen.”

Hos de Almennyttige Boligselskabers interesseorganisation, BL, er man kede af at miste et godt samarbejde med realkreditten.

-       Vi har altid haft et godt samarbejde med realkreditten, og vi har været gode kunder, fordi vi aldrig har påført dem nævneværdige tab. Vi kan godt se, at staten gør det her for at spare penge, og derfor vil jeg opfordre realkreditten til at matche prisen på statslån, siger adm. direktør Bent Madsen fra BL.

Tidligere minister har presset på for statslån

Potentialet ved at omlægge lånene i de almene boliger har været kendt et stykke tid. Så sent som ved KL’s topmøde i marts påpegede tidligere skatteminister Ole Stavad (S), at der var mange penge at spare ved at droppe de dyre realkreditlån.

-       Jeg havde gerne set, at besparelsen var gået til lejerne eller kommunerne, som hidtil har garanteret for lånene. Men det er et mega fremskridt, at vi det nu er den der tager risikoen, som også får pengene. Dermed stopper man et statstilskud til realkreditten, siger Ole Stavad, der i dag er medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.

Udvider råderum

Staten forventer dog først at kunne afvikle de nuværende lån hos realkreditselskaberne og Kommunekredit over en ti årig periode. Ifølge ministeriet er der i dag en samlet gæld hos realkreditten på 180 mia. kr., heraf er de 55 mia. kr. indekslån.

Når hele omlægningen er gennemført i 2028 vil besparelsen på cirka en mia. kr. øge det økonomiske råderum. Regeringen har dog ikke fremlagt beregninger for, præcis hvornår pengene er til rådighed.

Den nye låneadministration vil ifølge en pressemeddelelse kunne være på plads i 2018, hvor statslån vil kunne anvendes til nyudlån. Og fra 2019 vil staten over en periode på omkring 10 år omlægge eksisterende realkreditlån til statslån. Boligministeriet vil hurtigst muligt blive tage kontakt til realkreditsektoren med henblik på at sikre en smidig proces omkring overgangen til en ny lånemodel. 

Øger statsgælden

Nationalbankdirektør Lars Rohde noterer sig i forbindelse med forslaget, at det vil øge statsgælden, men at den fortsat vil være lav sammenlignet med andre lande.

Og han påpeger, at der ikke er den store økonomiske risiko forbundet med at skulle bedrive denne form for lånevirksomhed.

- Omlægning af finansieringen af de almene boliger vil stort set ikke ændre den offentlige sektors kreditrisiko.

- Det skyldes, at kommunerne garanterer hovedparten af låntagningen til de almene boliger, siger han i en pressemeddelelse.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.