Når fodboldudligning bliver til jysk håndbold med hjemmebanefordel

Hovedstadskommunerne svarer på debatindlæg fra de seks østjyske kommuner i rimeligudligning.nu, som borgmester Steen Christiansen mener fordrejer tallene for service i kommunerne.

I et debatindlæg d. 21. juni kritiserer borgmester Uffe Jensen fra Odder Kommune min og hovedstadskommunernes manglende argumentation i debatten om udligning. Der ønskes ”mindre blindfægtning” i udligningsdebatten og ”mere saglighed”, og det kan jeg og hovedstadskommunerne kun bakke op om. Hvis man betragter udligningsordningens kriterier som fodboldregler, så svarer Uffe Jensens indlæg til, at man nu vil bruge håndboldregler. Og vel at mærke med massive hjemmebanefordele.  Som så har den konsekvens,  at de kriterier og forhold man har fundet fremtilgodeser egne kommuner – og kun disse. Vældig jysk, men næppe rimeligt. Hverken før eller nu.

Rimelig Udlignings ordkløveri om beskatning

Uffe Jensen ønsker mere saglighed i forhold til skattetryk. Det er korrekt, at skattetryk oftest anvendes som skatter i forhold til bruttonationalprodukt. Men for almindelige mennesker er et skattetryk, hvad de betaler i skat af deres egen indkomst. Hvis man ser på skatterne i forhold til borgernes løbende indkomst og virksomhedernes dækningsafgift, så er skattetrykket højere i hovedstadsområdet. Uffe Jensen fokuserer på beskatningsniveauet, som er et teknisk beregnet tal til brug for udligningsberegninger – det siger ikke noget om, hvad borgere betaler i skat ud af deres løbende indkomst. Spørgsmålet om saglighed er altså rent ordkløveri – grænsende til manipulation - fra Uffe Jensens side.

Uffe Jensen skriver videre, at når vi – i øvrigt helt korrekt - siger, at der er højere skattetryk i hovedstadsområdet, så bygger det på, at borgerne i hovedstadsområdet betaler mere i skat pr. indbygger. Dette er rigtigt, men det vi taler om, er hvad borgerne betaler relativt i forhold til deres løbende indkomster. Vi kunne også have opgjort betalinger af skat pr. borger inklusiv statsskatter, som så stadig vil være højere i hovedstadsområdet. Det skyldes netop de højere indkomster, hvorfor vi i hovedstadsområdet også synes, at det er rimeligt at bidrage til udligningsordningen og sende penge til det øvrige land. Udligning på tværs af landet er vigtigt. Vi ønsker, at Danmark skal hænge sammen økonomisk. Men det kræver en fair økonomisk udligning mellem kommunerne, så den kommunale service og den enkelte families økonomi ikke er bestemt af, hvor i landet de bor. Opgjort i faste 2017-priser er udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landets kommuner steget fra 8,6 mia. kr. i 2007 til 11,8 mia. kr. i 2017. Udover overførslerne via det generelle udligningssystem overfører hovedstadsområdet til resten af landet endvidere ca. 650 mio. kr. i 2017 fra udligningen af selskabsskatter.

 

Hovedstadsområdet betaler gerne til udligningsordningen, men udligningen har dog taget overhånd, når kommunerne i hovedstadsområdet hvert år sender næsten 12 mia. kr. ud af området. Det efterlader borgere i hovedstadsområdet med et lavere rådighedsbeløb og en højere skattebetaling end borgerne i resten af Danmark.

Serviceniveauet er lavere i hovedstadsområdet 

Uffe Jensens tal er naturligvis et partsindlæg, Rimelig Udligning regner og udvælger tal til egen fordel. Men Uffe Jensen har dog til dels ret i, at serviceudgifterne pr. borger er højere i de fleste hovedstadskommuner end i resten af landet. Det skyldes dog ikke, som Uffe Jensen påstår, at vi i hovedstaden kan give vores borgere bedre service. Tværtimod er serviceniveauet i hovedstaden lavere end i resten af landet. Serviceniveauet angiver forholdet mellem kommunens faktisk udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra

kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning.

Rimelig Udligning mener, at der er flere hænder til rådighed pr. borger i hovedstadsområdet end i provinsen. Det er ikke sandt. De seneste nøgletal fra Indenrigsministeriet viser, at personaleforbruget pr. 1.000 indbyggere er lavere i hovedstadsområdet end udenfor. KORA har lavet en rapport der viser at, hovedstadskommunerne i gennemsnit har ét barn mindre pr. tredje voksen, end i det øvrige land. Til gengæld viser samme undersøgelse, at billedet er omvendt ift. klassekvotienter, hvor der er 1 elev mere i klasserne pr. lærer i hovedstadsområdet sammenlignet med det øvrige Danmark. Dette er et spørgsmål om politisk prioritering, og ikke et spørgsmål om forskel i serviceniveau.

 

Danmark hænger sammen

Nye tal viser, at det ikke går så skidt med de danske kommuner udenfor hovedstadsområdet, som Rimelig Udligning påstår. I udligningsdebatten sættes der ofte fokus på at der er store forskelle i den økonomiske udvikling på tværs af Danmark. Det er en vigtig debat, men det er er væsentligt her at notere, at den generelle økonomiske udvikling går i en positiv retning. I en undersøgelse foretaget af Cheføkonom Steen Bocian for Dansk Erhverv fra maj 2017, beskrives det, at det økonomiske opsving over de senere år er blevet bredt ud på tværs af landet i form af bl.a. stigende realindkomster i alle kommuner og øget beskæftigelse i alle landsdele. Udligningssystemet har til hensigt, som Uffe Jensen selv påpeger, at give kommunerne nogenlunde samme økonomiske mulighed for at yde en gennemsnitlig service over for borgerne til et gennemsnitligt beskatningsniveau.

 

Jeg er enig med Uffe Jensen i, at vi skal holde os til saglighed og faktuel viden i tilpasningen af den kommunale udligning. Så derfor en opfordring til at vi bliver enige om udligningens fodboldregler, så alle spiller efter samme regler. Det vil gavne debatten og den almindelige folkeoplysning i udligningsdebatten. Det har alle en interesse i.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.