Ændring i sociale indeks flytter mange millioner

Udregningen af det socioøkonomiske indeks er en vigtig faktor for den kommunale udligning. Se her, hvordan indekset har udviklet sig i alle kommuner.

En tredjedel af den kommunale udligning bestemmes af det såkaldte socioøkonomiske indeks. Tallet angiver ud fra en hel række parametre, hvor stærk eller svag et socioøkonomisk udgangspunkt en kommune har.

En kommune med gennemsnitlige sociale udfordringer har et indeks på 1,00, mens bedre stillede kommuner har et lavere indeks og dårligere stillede kommuner har et højere indeks. Tallet afgør fordelingen af cirka en tredjedel af den kommunale udligning.

 De sociale problemer flytter ud i landet

Mest markant er, at Københavns Kommunes socioøkonomiske indeks falder med 0,03, og det er en væsentlig forklaring på, at kommunen mister over tre kvart milliard i tilskud og udligning.

Populært sagt er de sociale klienter på især brokvarterne erstattet af rige skatteydere, der kan betale mange millioner for en ejerlejlighed.

En del af de tidlgere beboere er ifølge opgørelser fra Lolland Kommune flyttet sydpå. Alene i 2016 fik Lolland netto 217 tilflyttere på sociale ydelser, og det er modsat en væsentlig del af forklaringen på, at det sociale indeks i Lolland stiger med 0,08.

Ærø er med en stigning på 0,2 uden for kategori, men en væsetnlig forlaring er formentligt, at kommunen er så lille, at der ikke skal ske meget, før indekset rykker sig kraftigt.

En række udkantskommuner som Kalundborg, Vordingborg og Bogense har et kraftigt fald i det socioøkonomiske indeks, og skulle dermed have et markant fald i de sociale problemer, men det skyldes helt særlige forhold omkring et parameter for fald i folketallet. Det  kan betyde, at en kommune pludseligt falder kraftigt i det socioøkonomiske indeks og dermed mister store tilskud. (se særskilt artikel)

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.