Kommunerne får flere penge pr. ældre i 2018, men en del af pengene skal gå til større betaling til regionerne for sundhedsudgifter.

Fotograf: DANIEL HJORTH/Polfoto

Større tilskud til ældre i 2018

Kommunerne får flere penge til ældre og færre til de 20-59 årige i 2018. Vigtig del af forklaringen er større udgifter til ældres sundhedsudgifter.

Kommunerne får flere penge til de ældre i 2018 sammenlignet med i år. Det fremgår af de såkaldte enhedsbeløb, som afgør hvor mange penge hver enkelt kommune får i udligning og tilskud i 2018.

Selv om enhedsbeløbene er afgørende for fordelingen af de 61,9 mia. kr. i statstilskud og for udregningen af den kommunale udligning, så får offentligheden eller politikerne ikke meget indsigt i, hvorfor tallene ændrer sig. Økonomi- og Indenrigsministeriet giver blot følgende forklaring:

- Enhedsbeløb i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov er beregnet ud fra det seneste års budget, hvor udgifter til f.eks. folkeskolen fordeles på aldersgruppen 6-16-årige, mens andre udgifter fordeles på flere aldersgrupper på baggrund af statistik over bl.a. modtagernes aldersfordeling, hedder det i meddelelsen fra ministeriet. Herefter påpeges det, at tallene i år er korrigeret for nye regler for kommunernes medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter.

Umiddelbart kunne en stigning i reale priser på 7,1 pct. for de 65-74 årige, og 4,1 pct. for de ældre over 85 år indikere, at der bliver fest i pensionistklubberne. Men en væsentlig del af stigningen skyldes, at kommunerne fra første januar 2017 har skulle betale et større bidrag til de ældre sundhedsudgifter.

Det er derfor uklart, hvor meget af stigningen som alene skyldes den ændrede sundhedsbetaling, og hvor meget der skyldes, at kommunerne i gennemsnit har brugt flere penge på de ældre i 2016, som tallene for 2018 er beregnet ud fra.

 Ældre betaler til sociale udgifter

Kommunerne får udligning og tilskud til at dække et bestemt udgiftsbehov, som groft taget er bestemt ud fra tre parametre: Antallet af borgere, antallet af borgere i de enkelte aldersgrupper og kommunens socioøkonomiske forhold. Når udgiftsbehovet er bestemt, så korrigeres der for kommunens skattegrundlag.

Pengene til udligning og tilskud for de socioøkonomiske forhold tages som en procentdel på 32,75 af de aldersbestemte udgifter. 

Når det aldersbestemte enhedsbeløb for eksempelvis en ældre over 85 år er 129.730 kr. i 2018, så dækker det reelt over, at kommunernes gennemsnitsudgifter til en ældre i den aldersgruppe er 192.070 kr., men så tages der 63.177 kr. til den socioøkonomiske pulje. Til sammenligning går der kun 10.480 kr. fra en 25-29 årig, fordi kommunernes gennemsnitudgifter til den aldersgruppe er meget lavere.

Det betyder altså, at de ældre via udligningssystemet betaler mere til kommunens udgifter til socialhjælp, anbringelse af børn og alle andre sociale udgifter end andre aldersgrupper.

Rammer kommuner med mange børn og ældre

Det system medfører store skævheder ifølge analyser fra en landets førende eksperter i kommunal udligning, projektchef Kjeld Gregers fra de seks østjyske kommuner i rimeligudligning.nu. Konklusionen i analyserne er, at kommuner med mange børn og ældre får færre penge end de reelle udgifter, mens kommuner med mange 20-65 årige får flere penge end de reelle udgifter. (Se tidligere artikel med analysen her).

 

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.