Fotograf: TORBEN ÅNDAHL, Polfoto

Kommuner får bonus i seks år for øget beskæftigelse

Kommuner får støtte til arbejdsløse borgere i op til seks år efter de er kommet i beskæftigelse. Det er forklaringen på, at antallet af ikke-beskæftigede, som udløser tilskud, stiger i 2018 på trods af den historisk gode udvikling på arbejdsmarkedet.

En række kommuner får en stor gevinst af øget beskæftigelse i kommunen. Årsagen er, at 20-59 årige, som er gået fra arbejdsløshed til beskæftigelse, fortsætter med at udløse tilskud i op til seks år efter, at de er kommet i arbejde.

Det er forklaringen på, at antallet af 20-59 årige uden beskæftigelse stiger fra 393.728 i år til 404.615 i 2018, hvis man se på de komplicerede formler for kommunernes tilskud og udligning.

Tallet stemmer slet ikke overens med udviklingen på arbejdsmarkedet og det store antal danskere, som er gået fra at være ubeskæftigede til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Forklaringen er, at kommunerne i 2018 får tilskud efter det størst antal ubeskæftigede i kommunen i perioden fra 2012 til 2015. Det betyder, at en kommune i en periode med øget beskæftigelse kan få støtte til en borger i op til seks år efter, de er gået fra arbejdsløshed til beskæftigelse.

En 20-59 årig uden beskæftigelse udløser et ekstra tilskud på næsten 50.000 kr. om året, og det betyder, at en række kommuner samlet over de seks år kan få helt op mod 300.000 kr. i overskud på at få flytte en borger ind på arbejdsmarkedet, hvis man antager, at de sociale udgifter falder, når den ledige kommer i beskæftigelse.

Tilskuddet pr. ikke-beskæftigede stiger på sigt

Det komplicerede system for kommunale tilskud og udligning betyder, at der fordeles cirka 38 mia. kr. til kommunerne efter antallet af 20-59 årige uden beskæftigelse ud over fem pct. af arbejdsstyrken. Det svarer i 2018 til omkring 47.000 kr. pr. borger uden beskæftigelse.

Når den stigende beskæftigelse om nogle år begynder at slå igennem i tallene bag udlignings- og tilskudsmodellen, så vil tilskuddet pr. ikke beskæftigede rent logisk vokse, og det vil være en fordel for kommuner med mange ubeskæftigede borgere. Uddannelsessøgende tæller ikke med i tallet.

Fordeling af tilskud giver forældet billede

Hvis man ser på Danmarkskortet over hvilke kommuner, som i 2018 får stigende tilskud på grund af flere ikke-beskæftigede borgere, så afspejler det typisk udviklingen i beskæftigelsen fra 2011 til 2012. 

Åragen er, at kommunerne i 2018 får tilskud efter det år fra 2012 til 2015, hvor de havde det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse. Beskæftigelsen begyndte for alvor at stige i midten af 2013, og derfor vil langt de fleste kommuner i 2018 få tilskud efter tallene fra 2012 eller 2013, fordi det er de højeste.

Først i 2019 og 2020 vil den stigende beskæftigelse slå igennem udlignings- og tilskudssystemet, fordi det i de år vil være statistikkerne fra hhv. 2013 til 2016 og 2014 til 2017, som skal bruges.


Fakta: Sådan defineres antal  20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over fem pct.

Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse ultimo november i det senest opgjorte år (2015) eller 3 år forud for dette år (2012). I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet er arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken, og ligger ud over 5 af antallet af 20-59-årige procent af antallet af 20-59 årige i kommunen. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.

Kilde: Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem, Økonomi- og Indenrigsministeriet, juni 2017 

 

 

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.