Fotograf: Ritzau Foto/ arkiv

Forstå den socio-økonomiske udligning på tre minutter

DK-Økonomi bringer her en liste over udviklingen i de vigtige socio-økonomiske parametre i den kommunale udligning. Se, hvor meget hvert parameter udløser i tilskud og udligning.

Når de kommunale tilskuds- og udligningsordninger beregnes, foregår det på den måde, at Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner et teoretisk udgiftsbehov for hver kommune og de teoretiske skatteindtægter. Altsammen baseret på gennemsnitlige udgifts- og skatteniveauer.

Ved at trække udgifterne fra indtægterne, får man et såkaldt strukturelt under- eller overskud. Og det er det beløb, som kommunen enten modtager eller betaler udligning i forhold til.

En krones udgifter udløser typisk 91 øre i marginal støtte

Udgifterne beregnes ud fra en række parametre såsom antal borgere i de enkelte aldersgrupper og en række såkaldte socio-økonomiske parametre. Kommunerne får groft sagt kompenseret 91 pct. af hver ekstra krone, som deres udgiftsbehov stiger, og som dermed får det strukturelle underskud til at vokse. For enkelte kommuner gælder det omvendt, at de netto skal betale udligning, og dermed at de skal af med cirka 91 pct. mindre, hver gang deres strukturelle overskud falder med én krone på grund af en ekstra krones udgiftsbehov.

I 2018 er der samlet for alle kommuner et såkaldt socio-økonomiske udgiftsbehov på cirka 115 mia. kr. Det fordeles mellem kommunerne ud fra 14 parametre.

Hvert parameter har en vægt i procent af den samlede pulje på de 115 mia. kr., og populært sagt betyder det, at hver procent et parameter er vægtet med udløser et udgiftsbehov på 1,15 mia. kr. Det udgiftsbehov fordeles derefter mellem kommunerne ud fra deres andel af det samlede parameter.

Fraflyttet borger kan udløse 96.000 kr.

Parameteret for nedgang i folketallet tæller eks. to pct. svarende til et udgiftsbehov på cirka 2,3 mia. kr. Hvis en kommune har en pct. af den samlede nedgang i folketallet, så får den pågældende kommune en pct. af værdien af parameteret, svarende til 23 mio. kr.

Afhængig af kommunens præcise forhold vil det sikre kommunen en marginal ekstra udligning på omkring 20 mio. kr., idet langt de fleste kommuner har en effektiv marginal udligning på 91 pct.

Ovenstående er forenklet, for i praksis kan den effektive marginale effekt blive påvirket af andre faktorer, som kan påvirke de præcise tal. Samtidig er der lidt andre regler for komuner under hovedstadsudligningen.

Systemet med at hvert parametre udløses forholdsmæssigt betyder, at værdien af et parameter ændres med antallet af enheder i årets aktuelle opgørelse.

DK-Økonomi har på baggrund af de nyeste tal analyseret, hvordan det samlede antal enheder i hvert parameter har udviklet sig, og hvordan det påvirker værdien af den enkelte enhed.

Konkret udløser en ekstra persons nedgang i befolkningstallet eks. cirka 96.000 kr. i 2018, og det er en stigning på 36 pct., som skyldes at langt færre kommuner har en befolkningstilbagegang, som tæller med i parameteret i 2018.

Reglerne for udligning indeholder detaljerede regler for, hvordan de enkelte parametre regnes ud. Bestemmelserne indeholder eks. regler for, hvilke statistikker der skal benyttes, og hvordan afvigelser mellem årene skal vægtes.

Reglerne er fastsat i et forsøg på at sikre, at kommunerne har incitamenter til at handle fornuftigt og ikke spekulere i at få ekstra tilskud.

Nedenunder skemaet er gengivet den officielle definition af hver parameter.

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.