Hjemmebane eller ej – sagligheden bør sejre

Borgmester Jørgen Gaarde (A), Skanderborg, efterlyser saglighed i debatten om skattetrykket for borgerne i hovedstaden vs. provinsen. Det er ifølge borgmesteren helt fejlagtigt at blande den statslige progressive skat ind i den kommunale udligning.

Under den morsomme men også forvirrende overskrift, ”Når fodboldudligning bliver til jysk håndbold med hjemmebanefordel”, i dk-økonomi den 29. juni svarer borgmester Steen Christiansen fra Albertslund Kommune på debatindlæg den 21. juni fra borgmester Uffe Jensen, Odder Kommune.

Steen Christiansen erklærer sig enig i synspunktet om, at vi skal holde os til saglighed og faktuel viden i tilpasningen af den kommunale udligning.

Men indlægget efterlader desværre læseren i tvivl om, hvor langt Steen Christiansen egentlig vil gå for selv at bevare sagligheden.

 Udskrivningsprocenten er højere i provinsen

For i sit indlæg omtaler han stadig et skattetryk, hvor blandt andet også den statslige del af indkomstskatten indgår.

Men de skatteindtægter, som er relevante i forhold til den generelle udligningsordning, som er til debat i øjeblikket, er den kommunale indkomstskat og grundskyld.

Udskrivningsprocenten, dvs. den skat, som borgerne betaler i procent af deres skattepligtige indkomster til kommunen er samlet set 24,6 % i hovedstadsområdet og 25,7 % i provinsen. Altså højest i provinsen.

Grundskyldspromillerne på produktionsjord og øvrige grunde er næsten helt identiske samlet set for hovedstadsområdet og provinsen.

Beskatningsniveau, som sammenvejer indkomstskatter og grundskyld i forhold til det grundlag, som kommunerne kan opkræve skatter ud fra, beregnes årligt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beskatningsniveauet er som vist i Uffe Jensens indlæg, højere i provinsen end i hovedstaden.

Altså må man sige, at skattetrykket - for så vidt angår kommunernes beskatning af indkomster og grundværdier - er lavere i hovedstadsområdet.

 Progressiv statsskat har intet med udligning at gøre

Steen Christiansen omtaler det højere skattetryk uklart igennem indlægget. Et sted nævnes, at det skal forstås som mere i skat pr. indbygger.

I Danmark er det heldigvis sådan, at en person, som har højere skattegrundlag, betaler flere kroner i skat, end en person med et lavt skattegrundlag. Det modsatte, altså samme kronebeløb pr. hoved uanset indkomst, kaldes "kopskat". Det ville være en regressiv skat, idet man her betaler en mindre andel af indkomsten, jo højere indkomsten er.

Et andet sted i indlægget blander Steen Christiansen den progressive statsskat ind i sit postulat om forskellen i skattetrykket. Naturligvis giver den progressive statsskat anledning til betaling af flere skattekroner i hovedstadsområdet, hvor en større andel af befolkningen har højere indkomster. Det har blot ikke meget med kommunal udligning at gøre.

 Hovedstadsudligning vokser hurtigere end landsudligning

Lad mig lige i den forbindelse understrege, at Rimelig Udlignings ærinde ikke er at argumentere for højere udligningsgrad og dermed heller ikke for, at der er noget galt i, at nogle kommuner med højere beskatningsgrundlag kan have et lavere beskatningsniveau.

 Steen Christiansen nævner også væksten i udligningen fra hovedstaden til provinsen.

Det er da rigtigt, at udligningen fra hovedstaden til provinsen er vokset siden 2007. Men det er forskellen i økonomiske vilkår også, eksempelvis som følge af forskydning i indkomster, udgifter til overførselsindkomster både i forbindelse med den tidligere og den seneste refusionsomlægning. 

 Når udligningen mellem hovedstadsområdet og provinsen er vokset med 63 % i løbende priser, mener Steen Christiansen, at det er for galt. Men han mener sikkert ikke, at der er noget galt i, at udligningen til Albertslund er vokset med 68 %, nemlig fra 215 til 361 mio. kr.

Ikke et spørgsmål om provins vs. hovedstad

 Eksemplet viser, hvor uhensigtsmæssigt det er, at forenkle dette til et anliggende mellem provinsen og hovedstadskommunerne uden at se på de konkrete årsager til udligningen, nemlig de enkelte kommuners forskellige skattegrundlag og udgiftsbehov.

Steen Christiansens motiv er formentlig, at han hellere vil have, at udligningskronerne fra hovedstadskommuner med bedre økonomiske vilkår tilfalder Albertslund Kommune end provinsen.

 For en borgmester i Albertslund er det selvfølgelig et forståeligt synspunkt. Andre kommuner kan have en anden mening om det.

Men det er ødelæggende for en demokratisk debat at forsøge at sløre de faktiske forhold i den ellers helt nødvendige debat om udligning mellem landets kommuner.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.