Arbejdsløshed steg i maj trods økonomisk vækst

Maj er en god til at lære, at man skal læse månedsstatistikker med varsomhed. Arbejdsløsheden steg uden nogen god forklaring på trods af økonomisk vækst.

Alle meldinger lyder på økonomisk vækst – alligevel kan der midlertidig forekomme små stigninger i arbejdsløsheden.

Det skete i maj.

For i maj steg bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner fra 115.200 til 116.400, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken. Det bør bemærkes, at denne måneds ledighedsstigning ikke længere blot kan tilskrives en tilsvarende stigning i antallet af integrations-ydelsesmodtagere, der vurderes jobparate og dermed i reglen ledige.

Industriprouktion steg 2 pct. i maj

Nyheden om den lille stigning arbejdsløsheden faldt sammen med nyheden om, at industriproduktionen fortsætter på højt niveau.

Den samlede industriproduktion gik 2 pct. frem fra april til maj. Denne stigning kom efter et fald i april på 3,6 pct. og en stigning i marts på 3,7 pct. Industriproduktionen var i perioden marts-maj 0,9 pct. højere end i december-februar. Gennem de første fem måneder i 2017 er trenden fladet ud. I faktiske tal steg industriproduktionen 7,7 pct. fra maj 2016 til maj 2017.

Bilsalget ramte lille betonklods i juni

Bilsalget er i de seneste par år ellers buldret frem, og så kom der en lille salgsmæssig betonklods i juni – bilsalget faldt, om end kun svagt.

Tilgangen af nye personbiler i juni 2017 var på 19.100 - det er 3 pct. færre end i maj. Tilgangen faldt med 3 pct. i husholdningerne og 4 pct. i erhvervene. Tilgangen af nye biler i 2. kvartal 2017 var 2 pct. lavere end i 1. kvartal 2017. Tilgangen til husholdningerne var 1 pct. lavere, mens erhvervene lå 4 pct. lavere.

Ikke mindre end tres procent af alle danske familier råder i dag over en personbil. Lidt under en halv million familier har endog to eller flere biler til deres rådighed. Især børnefamilier råder over en bil, og familier der bor i yderområderne anskaffer sig i højere grad en bil, end de familier der bor i byerne.

Tilvæksten i antal biler er givetvis også afhængig af, at folk har længere og længere til deres arbejde. Og igen ser man, at folk i yderområderne er dem, der har den længste pendlingsafstand. Der skal køres ganske mange kilometre for at komme på arbejde.

Gennemsnittet for alle lønmodtagere og selvstændige i hele landet uanset bil i familien eller ej var 19,5 km. Familierne uden bil lå på 15,2 km, familierne med én bil på 18,7 km, mens familierne med to biler lå på 24,5 km.

7,2 pct. flere ejendomshandler på et år

Der er igen kommet godt gang i hussalget. Især ejerlejlighedsmarkedet drøner deruda’. Her spiller den store efterspørgsel og det begrænsede nyudbud en rolle for prisudviklingen.

Fra marts til april 2017 steg priserne på landsplan 3,2 pct. for ejerlejligheder og 1,1 pct. for enfamiliehuse. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden februar-april med de foregående tre måneder, november-januar, steg priserne 3,5 pct. for enfamiliehuse og 3,4 pct. for ejerlejligheder.

Antallet af ejendomshandler i tre-måneders perioden februar-april steg med 7,7 pct. for enfamiliehuse og 3,1 pct. for ejerlejligheder sammenlignet med samme periode forrige år. Ser man over de seneste tolv rullende måneder, steg handlen 7,2 pct. for enfamiliehuse og 3,1 pct. for ejerlejligheder i forhold til de foregående tolv måneder.

Tvangsauktioner i yderområderne

Selv om der er godt gang i salget på boligmarkedet, er det ikke helt slut med at se tvangsauktioner rundt om i landet – især yderområderne må holde for. Der er dog ikke i det store perspektiv særlig grund til bekymringer.

I juni blev der bekendtgjort 222 tvangsauktioner mod 189 måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Ændringen svarer til en stigning på 17 pct., men antallet af tvangsauktioner ligger stadigvæk under gennemsnittet for de seneste 12 måneder med 233 tvangsauktioner. I tre-måneders perioden april-juni 2017 var der 646 tvangsauktioner mod 735 i januar-marts 2017.

Det er stadig enfamiliehusene, der bliver ramt af tvangsauktioner, og det er især i Region Sjælland, at fænomenet ser ud til at være alvorligt udbredt.

5,2 pct. flere overnatninger i feriehuse maj 

Ferier i udlejede danske feriehuse oplever i disse år en opblomstring, og nu begynder tallene fra foråret at trille ind. Antallet af overnatninger i udlejede feriehuse steg i maj med 5,2 pct. sammenlignet med måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. De danske overnatninger steg med 1,2 pct., mens de udenlandske steg med 6,8 pct. i forhold til april.

Ved udgangen af maj måned var der booket 344.600 husuger for resten af året, hvilket er en fremgang på 6,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2016. Fremgangen er især tydelig for juni og september. Juni er gået frem med 17,0 pct., mens september har en fremgang på 22,5 pct. Der er en tilbagegang på 1,3 pct. i juli og en fremgang på 1,1 pct. i august. De tyske bookinger for resten af året er samlet set gået frem med 8,3 pct., og de danske bookinger er gået frem med 5,7 pct. Der er kun fald i de svenske og norske bookinger i forhold til sidste år. Norge er gået tilbage med 10,2 pct., mens Sverige er gået tilbage med 2,3 pct.

Studietider falder - nærmer sig fremdriftsreformens mål

De unge er begyndt at drøne lige igennem deres studietid.

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder.

I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Dermed nærmer gennemsnittet sig fremdriftsreformens målsætning om kortere studietid.

Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder.

Kontanthjælpsloft rammer børnene

Meget tyder på, at de især er børnene der må holde for, når det nye kontanthjælpsloft skal vurderes. For husstande med børn udgør 17.000 af de 19.900 husstande, som får reduceret boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet. Disse husstande har i alt 34.400 børn. De 19.900 husstande berørt af kontanthjælpsloftet, fik i gennemsnit reduceret deres boligstøtte fra 2.600 kr. til 1.100 kr. om måneden. For 900 husstande er boligstøtten efter loftreduktionen lig med nul.

Færre job ryger i konkurser

Alt i alt er der positive signaler i erhvervslivet. Alligevel kan man ikke helt undgå at opleve konkurser. Man kan dog trøste sig med, at de ligger på et relativt stabilt niveau.

Der var 174 konkurser i juni blandt aktive når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det var uændret i forhold til maj. Der var 2 pct. flere konkurser i 2. kvartal end i 1. kvartal. Der er i gennemsnit gået i alt 1.018 fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt hver måned i 2. kvartal i de virksomheder, som blev ramt af konkurs. Det er 6 pct. færre end i 1. kvartal. I juni måned alene gik der 1.042 job tabt, hvilket er 11 pct. færre end i maj.

Konkurser rammer især nyere og små virksomheder

Konkurser rammer især de nyere og små virksomheder. Der var 174 konkurser i juni blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det var uændret i forhold til maj. Der var 2 pct. flere konkurser i andet kvartal end i første kvartal. Der er i gennemsnit gået i alt 1.018 fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt hver måned i andet kvartal i de virksomheder, som blev ramt af konkurs. Det er 6 pct. færre end i første kvartal. I juni måned alene gik der 1.042 job tabt, hvilket er 11 pct. færre end i maj.


Ugens statistikker er udvalgt og kommenteret af Preben Etwill for een regning og er ikke udtryk for nogen holdning fra Danmarks Statistik.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.