Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll skærper tonen overfor Lolland Kommune i notat, som peger på en række sparemuligheder i kommunen.

Fotograf: (Jens Dresling/Ritzau Foto)

Her er ministeriets medicin, hvis Lolland lader sig sætte under administration

Analyse viser, at Lolland Kommune på kort sigt kan spare på administration, skoleområdet og bedre styring af anlæg. På lang sigt gennem bedre beskæftigelsesindsats, større fokus på forebyggelse inden for det specialiserede socialområde og bedre uddannelse

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) gav kort før sommerferien svar på tiltale til Lolland Kommune, der i efteråret de facto truede med at lade kommunen sætte under administration, hvis den ikke fik mere hjælp fra staten.

 -       Min konklusion er, at der fortsat er potentialer i Lolland Kommune for en mere effektiv drift, skriver Simon Emil Ammitzbøll i et debatlindlæg i Lolland-Falsters Folketidende.

 Et 49 sider langt notat fra ministeriets embedsmænd indeholder formelt set en række gode råd til kommunen, men tegner reelt et billede af, hvad ministeriet vil kræve, hvis kommunen gør alvor af truslen om at lade sig sætte under administration.

Her er listen med de væsentligste områder, hvor ministeriet mener, at kommunen kan spare:

 Bruger 9.400 kr. mere pr. elev end landsgennemsnittet

Ifølge embedsmændene har Lolland landets tredje højeste udgift pr. skoleelev, og ”selv hvis der korrigeres for socioøkonomiske forhold, ligger udgifterne til folkeskoleområdet på Lolland et pænt stykke over, hvad man burde forvente”, konkluderer embedsmændene.

Samtidig får ledelsen af skoleområdet i kommunen en slet skjult kritik.

-       Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, som kan være en bevidst prioritering. På baggrund af nøgletal fra KL ses det imidlertid, at Lolland Kommune samtidig med høje udgifter ligger lavt på flere parametre for kvalitet og resultater – både på landsplan og blandt sammenligningskommunerne, hedder det i notatet i et afsnit, som populært sagt kan oversættes med, at skolerne i Lolland er dyre og dårlige.

En af årsagerne til de dyre skoler er, at Lolland har det femte højeste sygefravær blandt lærerne i hele landet.

Embedsmændene hæfter sig i analysen også ved, at kommunen på trods af et kraftigt fald i antallet af børn, kun har reduceret antallet af skoler – målt som matrikler eller afdelinger – fra 16 til 10.

Nedlæggelse af seks skoler lyder drastisk, men den økonomiske logik i en kommune med faldende børnetal er speciel.

Alene fra 2011 til 2016 er der sket et realt fald i omkostningerne til skolen fra 354 mio. kr. til 281 mio. kr., men det skal ifølge analysen ”ses i naturlig sammenhæng med befolkningsudviklingen”.

Oversat til almindeligt dansk varsler ministeriets embedsmænd altså skolelukninger, hvis kommunen lader sig sætte under administration.

Bruger mere på administration end gennemsnittet

Embedsmændene forkaster en større analyse fra KORA, som har vist at Lolland Kommune har nogle af landets laveste omkostninger til administration. Årsagen er, at KORA udnytter en særlig opgørelsesmetode, som embedsmændene mener er forældet set i lyset af, at en ny kontoplan for 2013 ifølge dem gør det muligt at aflæse de administrative omkostninger direkte i regnskaber og budgetter.

-       Ifølge de kommunale regnskabstal er Lolland Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger højere end landsgennemsnittet. Og kommunens administrationsudgifter pr. indbygger er stort set uændrede fra 2013 til 2016 og relativt høje i forhold til sammenligningskommunerne.

Oversat til almindeligt dansk varsler ministeriets embedsmænd altså besparelser i administrationen, hvis kommunen lader sig sætte under administration.

Kan spare på social forebyggelse

Embedsmændene er heller ikke begejstrede for en analyse fra konsulenthuset Marselisborg, der på baggrund af en række analyser konkluderede, ”at kommunen, hvad angår udgifter på det specialiserede socialområde, klarer sig bedre end forventet, og at kommunen ikke selv kan påvirke udgiftsniveauet yderligere uden en forringelse af serviceniveauet, der ligger under det forsvarlige”.

Ifølge ministeriet er der imidlertid en række forhold i analysen, som burde have været med i konklusionen, fordi de rummer muligheder for besparelser, og kommunen selv har mulighed for at påvirke dem.

Det drejer sig om:

-       Førtidspensionsområdet, hvor modtagerandelen er på knap 13 pct. af de 16-66-årige i Lolland Kommune, mod 6 pct. i hele landet.

-       34 pct. af borgerne i Lolland Kommune har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Det er ifølge embedsmændene begge parametre, som kommunen har mulighed for aktivt at påvirke.

Oversat til almindeligt dansk varsler ministeriets embedsmænd altså en strammere kurs i godkendelsen af nye førtidspensionister og større fokus på at sikre, at de unge fuldfører en uddannelse, hvis kommunen lader sig sætte under administration.

 Dårlige til at få de unge i arbejde

Lolland har en væsentligt højere arbejdsløshed blandt unge end det øvrige land, og det skyldes ifølge embedsmændene at kommunen ”præsterer […] relativt beskedent i forhold til at få de unge ledige i uddannelse eller beskæftigelse.

-       Der er fortsat et potentiale for en ekstra indsats overfor gruppen af borgere på langvarig offentlig forsørgelse, så flere kommer ud på arbejdsmarkedet og forsørger sig selv.

-       Kommunens gode virksomhedssamarbejde kan generelt udnyttes bedre fx til flere virksomhedsrettede tilbud for langtidsforsørgede og aktivitetsparate ud-dannelseshjælpsmodtagere.

-       Der kan gøres en ekstra indsats for at få flere unge ydelsesmodtagere i uddannelse eller beskæftigelse.

Oversat til almindeligt dansk varsler ministeriets embedsmænd altså opstramninger i kommunens beskæftigelsesindsats, hvis kommunen lader sig sætte under administration.

 Overskrider anlæg med 97 pct.

Embedsmændene peger på, at Lolland Kommune i 2016 havde en overskridelse af anlægsbudgetterne på 97 pct., og at 2016 ikke har været noget atypisk år.

-       Det samlede anlægsbudget kan gennemgås med henblik på en prioritering af, hvilke projekter der skal realiseres nu, og hvilke projekter der kan vente til likviditeten tillader det, hedder det i notatet. Embedsmændene bemærker i den sammenhæng, at ”Lolland Kommune, jf. figur 7, har brugt 35,2 pct. af de borgernære anlægsinvesteringer på idræt, hvilket svarer til 13,1 pct. af de samlede bruttoanlægs-udgifter over hele perioden. Dette kan især tilskrives investeringen i en ny svømmehal i Nakskov.”

Oversat til almindeligt dansk varsler ministeriets embedsmænd altså besparelser i anlæg og et stop for tillægsbevillinger, hvis kommunen lader sig sætte under administration.

 Løfte om flere penge fra pulje

Selv om ministeriet strammer tonen overfor Lolland i notatet, så er der også en fremstrakt hånd. Som det fremgår af anden artikel her på DK-Økonomi i dag, så vil regeringen prioritere udkantskommunerne højere ved tildelingen af årets pulje til vanskeligt stillede kommuner.

-       Når det gælder kommuners økonomiske vilkår, prioriterer vi i år strukturelle udfordringer i land-og yderkommuner frem for storbyudfordringer. I økonomiforhandlingerne med kommunerne har vi afsat en ekstra høj pulje på 350 mio. kr. i 2018 til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner, skriver ministeren således i sit indlæg i Folketidende.

Kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland oplyser, at kommunen ikke ønsker at kommentere notatet fra ministeriet, før kommunen har haft tid til at studere det nøjere. 

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.