Østjyske kommuner: Så meget favoriserer udligning hovedstaden

31 kommuner var torsdag samlet til konference. Her præsenterede seks østjyske kommuner en analyse, som påpeger en urimelig favorisering af særligt hovedstadskommuner. Se tallene her.

Seks østjyske kommuner er gået i offensiven i spillet om det forslag til ændring i den kommunale udligning, som regeringen præsenterer for Folketinget senest ved udgangen af året. Indenfor de seneste par uger har de seks østjyske kommuner præsenteret en større analyse for både Social- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll og embedsmænd fra 31 kommuner.

Analysen er reelt et frontalt angreb på især en række hovedstadskommuner, der ifølge slides fra præsentationen til de 31 kommuner bliver urimeligt favoriseret på grund af en række fejl i udligningssystemet.

 Højere skat og lavere service

Analysen identificerer en række forhold i udligningssystemet, som ifølge en sammenligning betyder, at de 17 mest tilgodesete kommuner har en skatteprocent, som er én procent lavere end de 42 mindst tilgodesete kommuner samtidig med, at de kan bruge markant flere penge til den borgernære service.

 

Kilde: Slide fra konference mellem 31 østjyske kommuner. 

 De 17 kommuner, hvoraf langt de fleste ligger i hovedstaden, bruger således næsten 50 pct. ekstra på dagtilbud, omkring fem pct. mere på folkeskolen og godt 25 pct. mere på ældre end de 42 kommuner.

Fire områder giver skævheder

Analysen er udarbejdet af seniorkonsulent Kjeld Gregers, der gennem de seneste år har udarbejdet en række større analyser for de seks østjyske kommuner: Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs.

Ifølge analysen er der fire årsager til, at hovedstadskommunerne favoriseres.

-       De gennemsnitlige udgifter til de forskellige aldersgrupper, som indgår i beregningen af udligningen, reduceres med 32,50 pct., som gives til kommunerne efter omfanget af sociale problemer. Dermed tages der uforholdsmæssigt meget fra kommunerne med mange ældre og børn, mens kommuner med mange indbyggere fra 20 til 50 år bidrager meget mindre til kommunerne med mange sociale problemer.

-       Når Indenrigsministeriet udarbejder de komplicerede formler bag den kommunale udligning, så forsøger de at finde parametre, som passer med de faktiske udgifter. Men – siger den østjyske analyse – kommunernes faktiske udgifter er påvirket af historiske skævheder i udligningen, og dermed har de mest favoriserede kommuner fået mere, hver gang parametrene er blevet justeret.

-       De sociale kriterier, som fordeler de 32,50 pct. af pengene i den sociale pulje, favoriserer ifølge analysen storbykommuner. Blandt andet peger analysen på, at kommuner får penge fra de sociale kriterier afhængig af, hvor mange indbyggere som bor i udlejningsboliger uagtet at langt flere socialt velstillede familier bor i socialt boligbyggeri i de store byer sammenlignet med i provinsen.

-        Udligningen vedr. udlændinge overdrives ifølge analysen, der peger på, at en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har påpeget, at kommuner med mange flygtninge og indvandrere får langt større ekstra udligning end de faktiske omkostninger berettiger til.

De her kommuner favoriseres ifølge analysen

Analysen sætter navn på de 17 kommuner, som favoriseres mest af det nuværende udligningssystem. Det er Ishøj, Brøndby, København, Glostrup, Albertslund, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ærø, Tårnby, Odense, Herlev, Læsø, Rødovre, Sønderborg, Århus og Fredericia.

Alle slides fra konferencen kan læses her.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.