Fotograf: Polfoto/arkiv

Rudersdal kræver store ændringer i hovedstadsudligning

Rudersdals borgmester, Jens Ive, kræver omfattende ændringer af hovedstadsudligningen, som vil koste især en række Vestegnskommuner store millionbeløb. Embedsmandsgruppe skal undersøge muligheden for fælles udspil til reform fra de 34 hovedstadskommuner.

En gruppe af hovedstadskommuner skal ifølge et forslag til ændring af hovedstadsudligningen fra Rudersdal Kommune aflevere flere hundrede mio. kr. til de 17 primært nordsjællandske kommuner, som i dag betaler ind til den særlige udligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet.

Flere centrale aktører bekræfter, at forslaget er sendt til alle 34 hovedstadskommuner. Samtidig fik den stærke Rudersdal-borgmester ifølge DK-Økonomis oplysninger på et møde i gruppen af hovedstadsborgmestre for nyligt opbakning til at udvide en særlig teknikergruppe med repræsentanter fra de kommuner, som betaler mest til ordningen.

Udspillet fra Rudersdal betyder reelt, at enigheden mellem de 34 hovedstadskommuner i spørgsmålet om udligning er udfordret. Hvis ikke det lykkes at skabe enighed mellem hovedstadskommunerne, så tyder alt på, at den hidtidige enighed om at forsvare den nuværende hovedstadsudligning er fortid.

Drivende for den spirende uenighed i hovedstaden er, at en række nordsjællandske kommune er blevet hårdt presset på økonomien og på likviditeten, fordi deres udgifter til udligning er steget dramatisk de seneste år.

Jens Ive afviser overfor DK-Økonomi, at der er noget drama over situationen, men erkender at der skal flyttes store beløb.

- Det er bestemt ikke peanuts. Men ligesom vi andre har måtte acceptere, at vi stiger 50 pct. i udligning over fem år, så må man jo også sige, at alting har en pris, og det er jo ikke noget, som vi ændrer i morgen. Det er jo noget, som vi skal fase ind over en eller anden periode. For der er jo ingen, der har en realistisk forestilling om, at man får lov til i Danmark, at have skal vi sige åbenlyse fordele på bekostning af andre. Det går sjældent særligt godt særligt længe i det danske samfundssystem - gudskelov - og det gælder også her. Den første del af manøvren er, at alle er klar over, at det her system fejler både med dem der får for lidt, og dem der får for meget., siger han, og understreger vigtigheden af at hovedstadskommunerne står sammen om en løsning på de problemer.

 Analyse påpeger favorisering

DK-Økonomi er i besiddelse af det notat fra Rudersdal Kommune, som er sendt til alle 34 kommuner. Notatet er udarbejdet i juni 2016, men først sendt til de øvrige kommuner for nyligt.

Notatet konkluderer, at landsudligningen og hovedstadsudligningen favoriserer en række af de 17 kommuner, der modtager penge fra ordningen i en sådan grad, at de har en højere service og lavere skat end andre kommuner.

-   Problemet gør sig særligt gældende i hovedstadsområdet. Her er det mere reglen end undtagelsen, at kommuner, som modtager penge fra hovedstadsudligningen, har bedre skatte-og serviceforhold end landets gennemsnit, hedder det blandt andet i konklusionerne.

Ifølge notatet er den nuværende udligning så upræcis, at flere kommuner overkompenseres for deres udgifter. Det gælder blandt andet Albertslund, Ballerup og Helsingør.

- Den upræcise udligning og deraf følgende overkompensation sker bl.a. på bekostning af vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet, hedder det i notatet.

 Halsnæs og Faxe skal have flere penge

Det er dog ikke alle 17 modtagende kommuner i hovedstadsudligningen, som Jens Ive vil give mindre i udligning. Halsnæs og Faxe Kommuner har ifølge borgmesteren nogle særlige problemer, som gør at de får for lidt i udligning.

- Der er jo klart, at Halsnæs har en kæmpestor udpendling og har derfor helt åbenlyst brug for at få tilført midler. Det har Faxe også, siger han.

Ifølge Jens Yve skyldes overkompensationen, at der i udligningssystemet er en række parametre, som især favoriserer en række af hovedstadskommunerne. Det gælder blandt et parameter om, at antallet indbyggere i lejeboliger udløser store tilskud.

- Hvis den [kommune] der modtager udligning] har mange lejeboliger, så favoriseres ganske bestemte kommuner, siger Jens Ive

Han henviser til de analyser, som de seks østjyske kommuner i samarbejdet rimeligudligning.nu har udarbejdet.

-  De seks østjyske kommuner har faktisk lavet et meget ordentligt arbejde om, hvad det er reelle udgiftsbehov er - faktisk syntes jeg et meget meget gennemarbejdet forslag, siger Jens Ive.

 Selskabsskat skal med i udligningen

Der ud over påpeger analysen, at det er urimeligt, at indtægter fra selskabsskatten slet ikke indgår i hovedstadsudligningen.

-  Det er en afgørende samfundsøkonomisk præmis, at kommunerne har incitament til at tiltrække og fastholde virksomheder og det er derfor naturligt, at selskabsskatteindtægterne varierer. Imidlertid er der flere af hovedstadskommunerne, som har høje selskabsskatteindtægter og samtidig subsidieres af de øvrige hovedstadskommuner gennem hovedstadsudligningen, hedder det i analysen.

Det fremgår i en udregning, at Rudersdals forslag vil betyde, at Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup og København samlet ville have fået 211 mio. kr. mindre i hovedstadsudligning i 2016, hvis den foreslåede 50 pct. indregning af selskabsskatten var en realitet.

Der ud over foreslår Rudersdal også, at dækningsafgiften skal indgå i udligningen, hvilket især vil ramme Københavns Kommune.

Som et alternativt forslag fremgår det også af notatet, at man kunne sætte den såkaldte overudligningsprocent ned fra 93 til 90. Det vil sikre, at de betalende kommuner i hovedstaden får reduceret deres udligning, så de altid kan beholde 10 pct. af et ekstra skatteprovenu på grund af stigende indkomster i kommunen.

 Rudersdal vil samarbejde

Jens Ive understreger igen og igen i interviewet, at han ønsker et samarbejde, hvor alle 34 kommuner i slutningen af 2017 eller starten af 2018 afleverer et samlet forslag til justering af hovedstadsudligningen til Folketinget.

-  Da skal vi også i stå sammen om, at alle kan se hinanden i øjnene igen efter sådan en aftale. Og stå ved, at det gør ondt på nogen og det gør til gavn og glæde, som måske får lidt fere penge, siger han.

 Du siger jo reelt også, at hvis de som får for meget i dag lægger armene over kors, at så risikerer I at komme til at spille den ind til politikerne på Christiansborg?

- Ja, så er der jo kun et sted det kan afgøres, og det er Folketinget, der er den lovgivende myndighed, siger borgmesteren.

Jens Ive tror på, at det vil lykkes de 34 hovedstadskommuner at nå til fælles enighed.

-  Steen Christensen [borgmester i Albertslund] og John Engelhardt [borgmester i Glostrup] de gør udmærket stykke arbejde på at holde sammen på alle 34 borgmestre, siger han.

Jens Ive kalder det naturligt, at en særlig gruppe af de embedsmænd, som anaysere udligningen, er blevet udvidet, så der nu er balance mellem de betalende og modtagende kommuner.

-  Det er det jo, fordi det er hensigtsmæssigt at have repræsentanter fra dem der skal modtage og dem skal betale. Det er den måde, som mans skaber ligevægt i embedsmandsgruppen, siger han.

Rudersdal står ikke alene

Ifølge Jens Ive siger, at han ikke står alene med ønsket om en ændring af hovedstadsudligningen.

-   Nej, det er ikke, hvad jeg hører. Jeg synes, der en bred god forståelse af, at vi bliver nødt til at snakke om de her ting og finde en fælles løsning, men du kan jo heller ikke finde nogen løsninger, som ikke gør ondt på nogen, og det er altid udfordringen både når du taler lands- og hovedstadsudligningen. Så der skal dokumenteres og processes. Om man så vælger den ene eller anden løsningsmodel, det ved jeg ikke. Men det er jo noget nemmere at diskutere en hovedstadsudligning, fordi du har 50 procent der betaler og 50 pct. der modtager. Landsudligningen kan du ikke diskutere, fordi der er 90 pct. der modtager, siger Jens Ive, der ikke ønsker at sætte navn på de andre kommuner, som støtter ønsket om forandringer.

DK-Økonomi bad om en kommentar til sagen fra Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), men han vil slet ikke vil kommentere sagen.

  Allerøds konservative borgmester Jørgen Johansen afviser at kommentere notatet fra Rudersdal, fordi han kun vil kommentere sin egen kommunes forhold.

-       Jeg håber, at man kigger på det bredt Jeg er enig i, at vi lever i et Danmark, hvor der skal være lige mulighed for at skabe vækst, men det må aldrig være sådan, at væksten kan straffe en kommune. 

Hans Toft kæmper for enigheden

Flere kilder siger til DK-Økonomi, at det især er Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft, der blandt de betalende kommuner er fortaler for et stærkt sammenhold mellem de 34 hovedstadskommuner. Udspillet fra gruppen stopforskelsbehandlingen.nu er et ønske om at reducere landsudligningen, der betyder at hovedstadskommunerne i 2017 sender 12 mia. kr. til resten af landets kommuner.

- Det er på tide at indse, at landsudligningen har overskredet grænsen, og at den skal sænkes, hedder det således på gruppens hjemmeside.

Mens Rudersdal åbenlyst udfordrer den politik og Hans Tofts linje, så er Allerøds borgmester mere forsigtig.

- Der er selvfølgelig et element af uretfærdighed i hovedstadsudligningen. Så på den side står jeg sammen med Rudersdal, på den anden side mener jeg, at vi er nødt til at tage en udligningen ad gangen. Vi kan ikke diskutere alt på én gang, for så bliver vi aldrig færdige, siger han.

- Dét Hans [Toft] siger er, at vi skal bakke op om hinanden, men der skal jo også være incitament for, at vi som kommune gerne vil vækste. Hvis det er, at vi ikke længere bliver belønnet for at have vækst i kommunerne, så er der ingen, som vil udvikling, og så bliver kagen ikke større. Og så bliver der ikke noget at fordele, siger Jørgren Johansen (K).

Rudersdal vil bevare hovedstadsudligningen

Uanset uenigheden om hovedstadsudligningens præcise udformning, så står Jens Ive skulder ved skulder med de andre hovedstadskommuner i kravet om at afvise et forslag fra gruppen af provinskommuner i Bedre Balance om fjerne hovedstadsudligningen.

Jens Ive mener tværtimod, at kommuner i andre sammenhængende bysamfund som eks. Fyn, Trekantsområdet og Århus burde overveje at lave deres egen regionale udligning.

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.