Her er hovedpunkterne i notatet fra Rudersdal

34 kommuner i hovedstaden har fået tilsendt analyse fra Rudersdal Kommune, som reelt bryder med mange års enighed mellem hovedstadens kommuner om at forsvare indholdet af hovedstadsudligningen.

Det var lidt af en bombe i debatten om hovedstadsudligningen, som Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), for nyligt sendte til sine kolleger i de øvrige 33 hovedstadskommuner.

DK-Økonomi gengiver her centrale konklusioner (gengivet med fed skrift i citationstegn) samt uddybende grafer og analyser.

”Udligningssystemet er upræcist med den konsekvens, at nogle kommuner, som modtager væsentlige beløb fra udligningen, kan tilbyde deres borgere et serviceniveau, der er højere end gennemsnitskommunen. I nogle tilfælde stilles de endda bedre end de kommuner, som betaler til udligningen.”

Analysen har opgjort, om de 17 kommuner, som modtager penge fra hovedstadsudligningen, har et såkaldt udgiftsbehov over eller under gennemsnittet, og hvordan kommunens faktiske serviceudgifter afviger fra gennemsnittet i hovedstaden. 

- I 14 af de 17 modtagerkommuner er serviceudgifterne imidlertid højere end gennemsnittet for hovedstadskommunerne og for 8 af de 17 kommuner, er serviceniveauet højere end udgiftsbehovet tilsiger, hedder det i notatet.

 

” Den upræcise udligning og deraf følgende overkompensation sker bl.a. på bekostning af vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet.”

 ”Problemet gør sig særligt gældende i hovedstadsområdet. Her er det mere reglen end undtagelsen, at kommuner, som modtager penge fra hovedstadsudligningen har bedre skatte- og serviceforhold end landets gennemsnit.”

 Analysen bruger det såkaldte skat/serviceforhold, der er et officielt tal fra Indenrigsministeriet, som angiver hvor meget borgerne i en kommune betaler i skat i forhold til, hvor meget service de får sammenlignet med landsgennemsnittet. Et skat/serviceforhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning som borgerne oplever. En særlig graf i materialet viser, at en lang række kommuner i hovedstaden får penge fra hovedstadsudligningen samtidig med at de kan yde en bedre service i forhold til skatten end landsgennemsnittet.

 

 ”Flere kommuner, som modtager anseelige bidrag i hovedstadsudligningen, har højere service-udgifter end udgiftsbehovet umiddelbart tilsiger. En af forklaringerne er, at de har store selskabsskatteindtægter.”

Af ovenstående figur fremgår, at primært Brøndby, Gladsaxe og Ballerup har indtægter fra hovedstadsudligningen og samtidig ligger i top blandt hovedstadskommunerne på selskabsskatteindtægter. De tre kommuner er samtidig eksempler på kommuner, som har gunstige skat-service forhold.

 Ekstra bilag:

Derudover bringer notatet en række bilag, som viser at modtagerne af penge fra hovedstadsudligningen generet har en bedre likviditet og  større overskud på driftsblanacen end landsgennemsnittet.

 

 

 

 

 

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.