Ballerups borgmester, Jesper Würtzen, advarer om, at kommunerne i hovedstaden vil stoppe med at udstykke erhvervsgrunde, hvis de får mindre andel af selskabskskatten.

Fotograf: (Rasmus Flindt Pedersen/POLFOTO/arkiv)

Ændret hovedstadsudligning vil stoppe udstykning af erhvervsgrunde, advarer borgmester

Ballerups borgmester advarer mod at ændre hovedstadsudligningen, så kommunerne får en mindre del af selskabsskatterne. Det vil ifølge borgmesteren betyde, at ingen vil lægge jord til virksomheder, og at alle vil have velhavende villakvarterer.

- Det kan ikke nytte noget, at vi alle sammen bare bruger jorden til dyre villaer, som de har i Nordsjælland. Vi skal have også have nogle kommuner, der giver plads til virksomheder, der tjener penge til os alle sammen, siger Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S).

Det sker som en direkte reaktion på et forslag fra Rudersdal Kommune, der vil tage penge fra de kommuner, som har store indtægter fra selskabsskatter og samtidig får udligning fra de rigere hovedstadskommuner.

Ballerup fik som en af Danmarks førende erhvervskommuner i 2015 en nettoindtægt fra selskabsskatter på 5.695 kr. pr. indbygger eller samlet cirka 278 mio. kr. i selskabsskatter efter modregning i landsudligningen.

Samtidig fik kommunen 107 mio. kr. i hovedstadsudligning fra de rige nordsjællandske kommuner, og det fik i sidste uge Rudersdals borgmester, Jens Ive (V) til her på DK-Økonomi at foreslå, at 50 pct. af en kommunes indtægt fra selskabsskatter skal modregnes i hovedstadsudligningen. Det ville i givet fald have kostet Ballerup 105 mio. kr. i 2015 og 36,8 mio. kr. i 2016, hvor kommunens selskabsskatter var lavere end normalt.

33.000 tager på arbejde i Ballerup

Ifølge tal fra Ballerup Kommune er der 41.000 arbejdspladser i kommunen, og heraf er de 33.000 besat af borgere fra de andre kommuner. Heraf kommer de 1.000 ifølge Jesper Würtzen fra Rudersdal.

- Hvis man regner i store tal, så tjener de cirka 700.000 kr. hver, og halvdelen betaler de i skat og halvdelen af den skat er kommuneskat. Så i meget grove tal, så får Rudersdal omkring 175 mio. kr. i skat fra de borgere, som arbejder i Ballerup, siger Jesper Würtzen.

Den kommunale udligning er skruet sådan sammen, at de rigeste kommuner er garanteret, at de altid beholder syv pct. af et ekstra beskatningsgrundlag, og dermed vil Rudersdal groft sagt få lov til at beholde omkring 12-13 mio. kr. af de skatter, som de får ind fra borgernes arbejde i Ballerup.

- Derfor tjener det hele hovedstadens bedst, at vi bliver belønnet og ikke straffet for at skabe vækstmuligheder for de store virksomheder, siger Ballerup-borgmesteren.

 Mangel på erhvervsgrunde i hovedstaden

Ballerup Kommune har netop solgt en grund til Novo, som ligger ved siden at virksomhedens nuværende grund i Ballerup.

- Den grund havde vi på et tidspunkt overvejet at udvikle til boliger, hvor der kunne have ligget 150 parcelhusejere med udsigt til den gamle flyvestation Værløse, som nu er et super naturskønt område. Men vi valgte af hensyn til erhvervsvenligheden at sælge grunden til Novo, så de kunne blive med at vokse, siger Jesper Würtzen.

Reglerne for kommunernes andel af selskabsskatten er relativt komplicerede.

Umiddelbart får en kommune 13,4 pct. af de 22 pct., som kommunens virksomheder betaler i selskabsskat. Men derefter udlignes det kommunale provenu af selskabsskat i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor en kommune skal betale 50 pct. af det beløb, som kommunens indtægter fra selskabsskat pr. indbygger overstiger landsgennemsnittet. Pengene går til de kommuner, som har indtægter under gennemsnittet. (Kommunal udligning og generelle tilskud 2017, Kapitel 1, 1.6.15: Udligning af selskabsskat).

Hvis man ser bort fra en særlig overgangsordning, så betyder det, at en kommune som minimum får omkring 60 pct. af den selskabsskat, som kommunens virksomheder betaler.

I og med at hovedstadsudligningen sikrer en relativ vidtgående udligning mellem de 34 hovedstadskommuner, så kan en kommune på en og samme tid modtage store beløb i udligning fra de mere velhavende kommuner og modtage store beløb fra selskabskatten. Det vil Jens Ive fra Rudersdal have ændret, så hovedstadskommuner ikke både kan få større indtægter fra selskabsskat og modtage hovedstadsudligning.

Men der er ifølge Jesper Würtzen en god grund til, at man ikke indregner selskabsskatterne i hovedstadsudligningen.

Mens stort set alle kommuner i provinsen har masser af ledige arealer til både bolig og erhverv, så er der mangel på jord i hovedstadsområdet, og derfor vurderer hver enkelt kommune nøje, om det bedst kan betale sig at bygge boliger eller erhverv på de relativt få ledige arealer. Og indregner man selskabsskatten i hovedstadsudligningen, så forrykker det ifølge borgmesteren grænsen for, om det bedst kan betale sig at bruge de ledige arealer til boliger eller erhverv.

- Vi har ikke de store udviklingsområder tilbage. Det sidste, vi har, er omkring Kildedal Station, og får Jens Ive [Rudersdals borgmester] ret i sin tankegang, så kan det for os som kommune bedre betale sig at bygge dyre boliger på området frem for at udvide den klynge af store virksomheder, som har slået sig ned omkring Kildedal Station, siger borgmesteren.

Mange arbejdspladser og mange borgere med lav indkomst

Selvom Ballerup set i forhold til indbyggertallet er en af Danmarks absolut stærkeste erhvervskommuner, så er kommunen også speciel ved, at den har en meget høj andel af mindre almennyttige boliger – og dermed tiltrækker borgere som har relativ lave indkomster eller som er på offentlige overførselsindkomster.

Til gengæld er der relativt få områder med dyre boliger, som appellerer til de mange højtlønnede i kommunens højteknologiske virksomheder. Derfor er Ballerup sammen med Gladsaxe Kommune markante eksempler på kommuner, som på samme tid har masser af arbejdspladser, store indtægter fra selskabsskatter og som har relativt store sociale udgifter.

DK-Økonomi leverer politisk økonomiske nyheder til de centrale aktører i kommuner, byråd, centraladministrationen, folketing, og en lang række interesseorganisationer.